BLIV EN DEL AF SALL WHISKY


Kære ven af Sall Whisky Distillery

Vi vokser og har vilde visioner om at øge vores varelager af
økologisk whisky, nænsomt fremstillet af maltbyg fra Lars’ marker. Vi drømmer også om at ekspandere og øge vores export.

For at kunne realisere vores visioner har vi brug for kapital, og derfor inviterer vi til en ny crowdfunding-runde, som den vi med stor succes gennemførte tilbage i 2016, men denne gang kan du for første gang blive medejer af Sall Whisky Distillery.

Har du smag for whisky, håndværk og fællesskab? Så læs her mere om, hvordan du kan blive en del af et destilleri skabt af ildsjæle med en fælles passion for whisky.

SYV VENNER - ÉN DRØM

 

Syv venner drømte i 2016 om at skabe et lokalt økologisk whiskydestilleri baseret på eget korn og skabt med egne hænder. I november 2018 kunne vi endelig indvi destilleriet, og den første succesfulde mæskning og dobbeltdestillering blev udført i starten af 2019. Drømmen fra 2016 var gået i opfyldelse. 

Men vores drømme stopper ikke her, fordi listen er lang over barer, restauranter og spiritusforhandlere, der lige som os elsker en sand terroir whisky skabt af det bedste økologiske maltbyg fra medstifter Lars’ marker. Og flere kommer til dag for dag.

Vores whisky begejstrer mennesker, der mødes og glædes over et glas med stor smag og en god historie. Vi er meget stolte af, at fælles whisky-nydere verden over giver vores whisky høje karakterer (Whiskybase: 85/100 point i gennemsnit efter 100 brugeranmeldelser).

VORES VISION

Med tålmodighed, hårdt arbejde og stor passion har vi opbygget et succesfuldt destilleri, der har udviklet sig organisk. Nu ønsker vi at skrue lidt op for blusset under kedlerne, fordi vi drømmer om:

– At udbygge produktionen og opbygge varelageret af vores økologiske whisky skabt med vores eget korn. Vi har indtil nu produceret næsten 35.000 liter og fyldt på fade, hvoraf ca. 5.000 liter er solgt. Vi drømmer om at udnytte vores produktionskapacitet fuldt ud med en årlig produktion på 15.000 liter, så vi på sigt kan bevæge os ind på nye markeder.
– At styrke vores muligheder for at eksportere til i første omgang Tyskland, hvor vi allerede er i dialog med interesserede distributører, og derefter Sverige, Frankrig og flere spændende markeder.

Til det har vi brug for yderligere kapital, fordi vi ønsker udvikling uden at gå på kompromis med vores høje kvalitet og stærke DNA.

”Hos Mac Y er vi superglade for samarbejdet med Sall. Deres produkter er høj kvalitet, historien er fed, og det er en gruppe passionerede mennesker, der arbejder helt vildt med deres fade og ikke går på kompromis. Det er craftmanship på højt, højt plan. Der bliver lagt så meget hjerte i både produkterne og fællesskabet omkring, og det er helt unikt.”

”Det er lækkert at have et lokalt destilleri, og jeg købte 100% ind på både produkt og fortællingen om Sall. Deres produkter er sjove at lege med, fordi de laver høje cuts på 50%, så der er smag, fylde og mange muligheder. Jeg kan mærke deres respekt for mit håndværk, og at de er oprigtigt stolte over, at vi bruger deres produkter. Jeg er glad for at kunne repræsentere dem og have Sall som en fast del af kortet på Gedulgt,”

”Jeg er gået all in på at støtte op om Sall. De er dejlige mennesker på alle måder, og kvaliteten er så god, at jeg ikke kan lade være. Lægger man kærlighed i et produkt, så kan man smage det, og der kan Sall bare et eller andet, som er svært at finde hos mange andre danske destillerier. De har en legende og let tilgang, hvor det skinner igennem, at de gør det her, fordi det er sjovt, og de elsker whisky. Og så laver de noget af det bedste danske whisky på markedet i forhold til pris og kvalitet.”

BLIV MEDEJER OG FÅ UNIKKE FORDELE

Alle medejere af Sall Whisky Distillery bliver en del af et unikt fællesskab, hvor omdrejningspunktet er smagfuld whisky produceret af vores professionelle team med lokale råvarer. Vi mødes eksempelvis til eksklusive events, smagepaneler og til generalforsamlinger, ligesom du også får en fast rabat på 10% på vores webshop og mulighed for at købe unikke, limited aftapninger – eksempelvis en årlig medejeraftapning med dit eget medejer-nummer på.

Ved at investere i vores destilleri træder du ind i et fællesskabsbaseret ejerskab, hvor du får adgang til et unikt netværk med engagerede mennesker samt de nævnte medejerfordele. Du bliver selvfølgelig også medejer af vores andet brand – Syv Sind Gin – som er en ginserie, der virkelig har taget ginscenen med storm og er elsket på mange danske cocktailbarer

HELLERE MANGE SMÅ END ÉN STOR

Fællesskab har altid været fundamentet for Sall Whisky Distillery. Vi vil gerne have mange med, og da idéen blev født var det fællesskabet og lokal opbakning som gav idéen vinger.

Vi ønsker medejere, der prioriterer fællesskab, holdånd og netværk. Vi ønsker selvfølgelig en kommerciel succes, men vi er som altid tålmodige og ønsker udvikling under egne kompromisløse præmisser, passion og fuld kontrol over vores virksomhed. Sammen med jer kommer vi i godt selskab på rejsen mod vores mål. 

Prisen for en anpart er 50 kr. og minimumskøbet er 100 anparter til i alt 5000 kr. 

Deadline for at blive medejer af Sall Whisky Distillery er d. 1. september, og der er begrænsede anparter til salg.

HVORDAN BLIVER DU SÅ MEDEJER?

Du kan nemt hente et tegningstilbud via dette link. Udfyld tegningstilbudet online eller ved at printe det ud og send det derefter til medejer@sallwhisky.com – derefter kontakter vi dig via din mail. Du kan også hente prospektet som PDF her.

Du er også velkommen til at komme til vores arrangement i Sall d. 28. juni, hvor du kan høre mere om det hele. Arrangementet holdes i forsamlingshuset ved destilleriet på Vestagervej 1, 8450 Hammel. Mere info følger.

Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os for at høre mere: medejer@sallwhisky.com 
 +45 25391217.

– Prisen for 1 anpart er 50 kr.

– Minimumskøbet er 100 anparter for i alt 5000 kr.

– Mulighed for at købe flere anparter.

– Der er begrænsede mængder anparter til salg.

– Deadline for at køb af anparter er 1. september.

– Se vores vedtægter her

Vi håber du vil slutte dig til vores rejse. Fællesskabet omkring destilleriet betyder alt for os, og vi glæder os til den videre rejse sammen med jer.

De bedste hilsner fra 

Lars, Thomas Holm, Snævar, Mathias, Kåre og Thomas Rye