I landsbyen Sall
har syv mænd knoklet
for at skabe et lokalt og
økologisk whiskydestilleri.

Af eget korn og egne hænder. Smagen af den
enkelte mark er destilleret til en helt
unik, helt lokal og økologisk single malt
og single farm whisky.


I 2016 gravede to arkæologer, Martin og
Kåre, i den kolde, jyske muld. Kåre havde
brygget en del øl med kammeraten Mathias.
Martin nævnte, at basen til whisky egentlig
er destilleret øl. Kort efter sad syv unge
mænd sammen – Martin, Kåre, Mathias, Snævar,
Lars, Thomas Rye og Thomas Holm – og drømte
om at skabe et lille, lokalt forankret destilleri.

2016

 

Men hvor? Jo, de to gymnasievenner Snævar og Martin havde sammen med deres respektive familier fundet en gammel nedlagt gård. Et par år senere rejste et whiskydestilleri sig i baghaven i Sall.

Drømmen om Sall Whisky Distillery er realiseret med en kæmpe opbakning fra lokalsamfundet. I sommeren 2016 blev borgerne i Sall inviteret til en aften i forsamlingshuset, hvor destilleriplanerne blev afsløret. Hele byen bakkede op og bidrog til det sammenhold og fællesskab, der definerer destilleriet den dag i dag. Drengene iværksatte en crowdfunding-kamapagne og fik mere end 600 støtter. Uden denne enorme opbakning var Sall Whisky ikke blevet det samme. Det var måske aldrig blevet til noget.

2017

I 2017 begyndte deres første forsøg med at skabe et godt destillat af Lars’ korn med en lille 100-liters pot still af kobber og et lille mæske- kar. Råvaren egnede sig perfekt til whiskyproduk- tion, og de nåede hurtigt frem til et godt resultat efter at have lært proces- serne at kende.

Det afgørende cut blev fundet ved at fraktionere destillatet i mindre dele og lære hvordan duftene og smagene udviklede sig under destillationen. Den dag i dag skal destillatet stadig dufte og smage helt rigtigt, inden hjertet udvælges. Sanserne er yderst vigtige gennem hele vores produktionsproces.

 

Fra mark til flaske har vennerne haft en utrættelig gør-det-selv-tilgang til alle aspekter af deres whiskyeventyr.

Destilleriet blev bygget af Snævar og Martin på grunden i Sall med god hjælp fra familie, venner og de andre gutter fra destilleriet. Med kyndig vejledning og stor hjælp fra Snævars stedfar, som er tidligere tømrermester, stod byggeriet færdigt i sommere 2018.

2018

2018 – 2019



I november 2018 blev destilleriet endelig
indvidet og den første succesfulde 
mæskning og dobbeltdestillering blev
udført i starten af 2019. De syv var nu
rigtige whiskydestillatører!

Smagen af Lars’ korn var helt intakt:
med den langsomme dobbeltdestillering –
i direct-fired kobber-pot stills – bevares
maksimal smag fra den gode råvare.

Og det er dét det hele handler om for
Sall Whisky Distillery.

 

 
 
Produktionsmetoderne er centrale for Sall Whisky Distillery, men råvaren er det helt afgørende.
 


Hver eneste bygkerne, der forarbejdes i destilleriet, kommer fra Lars’ økologiske marker, og samt- lige dråber, der forædles af dette korn, destilleres in-house. Fra marken til hver enkelt flaske er der fuld sporbarhed.
 


For Sall Whisky Distillery er det afgørende, at det er egne lokale og økologiske råvarer, der bliver til en højkvalitets Single Malt og Single Farm Whisky – lige her i hjertet af Jylland.